Deltagere i projektet:
Danish Waste Solutions
Knox Associates, UK
DepoNet

Status:
Afsluttet - februar 2019

Kontakt:
DepoNet

Recirkulering af perkolat: Vidensopsamling og udarbejdelse af vejledning om planlægning og opfølgning på recirkuleringsprojekter

Vidensopsamlingen har til formål at indsamle og behandle information om og erfaringer med tekniske og miljømæssige aspekter af recirkulering af perkolat ved deponeringsanlæg. Opsamlingen fokuserer på de vigtigste tekniske og miljømæssige aspekter ved recirkulering af perkolat og opsummerer den eksisterende viden om hvert emne og dets betydning. Opsamlingen skal endvidere i videst mulige omfang synliggøre og behandle forhold, som giver anledning til usikkerhed og bekymring både for anlægsoperatører og myndigheder.

Vejledningen giver retningslinjer for, hvorledes det kan sikres, at der for et projekt til recirkulering af perkolat på en deponeringsenhed er en sammenhæng mellem formål, det tekniske design, drift og monitering af fysiske og kemiske forhold samt løbende vurderinger og opfølgende aktioner i forhold til overensstemmelse med formålet. Det er hensigten med vejledningen at understøtte udarbejdelsen af den dokumentation, som skal foreligge i forbindelse med miljøansøgninger om tilladelse til etablering af et recirkulationsprojekt, og som skal sætte tilsynsmyndigheden i stand til at foretage en vurdering på et forsvarligt og velinformeret teknisk/videnskabeligt grundlag. Vejledningen dækker de væsentligste elementer i et recirkuleringsprojekt,

Rapporter:

Recirkulering af perkolat - Vidensopsamling (2018)
Vejledning fra DepoNet om Planlægning og opfølgning af recirkuleringsprojekter (2019)