Deltagere i projektet:
• Biorem ApS
• Renosyd I/S
• DGE Miljø- og Ingeniørfirma A/S
• Dansk Affaldsforening
• Danish Waste Solutions ApS
• Kingo Karlsen A/S
Status:
Afsluttet –april 2017
Kontakt:
René Møller Rosendal, Danish Waste Solutions ApS og Søren Nielsen, Renosyd I/S
Link til rapport:
Miljøprojekt nr. 1982, 2018: Udnyttelse af ressourcer og energi ved landfill mining. Udvikling og demonstration af koncept.
Udnyttelse af ressourcer og energi ved Landfill Mining - Udvikling og demonstration af koncept
Formålet med projektet har været at undersøge de tekniske og økonomiske fordele samt de miljømæssige aspekter ved at gennemføre opgravninger og sortering af tidligere deponeret affald fra Affaldscenter Skårup i Skanderborg.
Målet var desuden at udvikle rammerne for et anvendelsesorienteret værktøj/fremgangsmåde til planlægning, udvælgelse og gennemførelse af fremtidige LFM-projekter på forskellige typer af deponier og lossepladser i ind- og udland. Herunder er der udarbejdet skitse til en forretningsmodel for, hvorledes forskellige forhold influerer på økonomi og samfundsmæssige fordele
ved LFM-projekter.
Under projektet blev der foretaget litteraturstudier og hjemtaget tilgængelig viden om LFM i både ind- og udland. Ligeledes blev der gennemført en undersøgelse af, hvilke juridiske og reguleringsmæssige forhold, der har indflydelse på gennemførelse af et LFM projekt. Og endelig blev der redegjort for, hvilke miljømæssige forhold, der gør sig gældende, og hvilke miljømæssige hensyn, der bør tages i forbindelse med gennemførelse af LFM.