Dokumentationsrapporter:

Anvendelse af metodik til stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald (endnu ikke udgivet)

Eksempler på anvendelse af metodik til stedsspecifik risikovurdering:

  • Deponeringsanlæg ved Glatved, Reno Djurs I/S (endnu ikke udgivet)
  • Skaarup Losseplads, RenoSyd I/S (endnu ikke udgivet)
  • Grindsted deponi (endnu ikke udgivet)

Opbygning af model til bestemmelse af kildestyrke

Udvikling af model til stoftransport i jord og grundvand

Vurdering af påvirkning i receptor

  • Methodology for risk assessment of stream water contamination by landfills. Mixing of landfill leachate plumes in streams (endnu ikke udgivet)
  • Vejledende notat: Opblanding af perkolatforurenet grundvand i overfladevand samt vurdering af påvirkning (endnu ikke udgivet)

Konsekvensvurdering

  • Økonomiske konsekvenser af forlængelse af efterbehandlings-perioden på deponeringsanlæg (endnu ikke udgivet)
  • Vurdering af konsekvenser ved anvendelse af metodik til stedsspecifik risikovurdering (endnu ikke udgivet)

 

Metodik til stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald

I Danmark har vi gennem mange år haft fokus på at beskytte miljøet omkring de danske deponeringsanlæg. Senest implementerede vi i 2009 EU’s deponeringsdirektiv, som indeholder en række foranstaltninger i forhold til miljøbeskyttelse.

Ved den danske implementering blev direktivets krav til miljøbeskyttelse tilpasset de danske forhold ud fra nogle generelle betragtninger. Branchen har ønsket at få mulighed for at kunne gennemføre en konkret og stedsspecifik vurdering af miljøpåvirkningen fra det enkelte deponeringsanlæg, som et kvalificeret alternativ til de generelle krav i lovgivningen. Samtidig har branchen længe manglet et egentligt værktøj til at kunne estimere miljøpåvirkningen fra deponering af affald som funktion af tiden til brug for fastsætte et kvalificeret estimat af længden af efterbehandlingstiden og dermed opnå et grundlag for beregning af den krævede sikkerhedsstillelse.

En metodik til vurdering af påvirkning af jord og vandmiljø fra deponeringsanlæg kan bidrage til at besvare mange af de spørgsmål, som er helt centrale at få kvalificerede svar på i forbindelse med etablering, drift og afslutning af deponeringsanlæg.

Dansk Affaldsforening, Miljøstyrelsen og DepoNet har derfor i fællesskab udviklet en metodik til stedsspecifik risikovurdering ved deponering af affald i forhold til at synliggøre forureningspåvirkningen fra udledning af perkolat til det omkringliggende miljø; grundvand, overfladevand samt natur.

Værktøjer udviklet i metodikken vil blive tilgængeliggjort på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Status:
Igangværende

Kontakt:
Yderligere information om projektet kan fås ved henvendelse til DepoNet